Brugerbetingelser | Hvem er vi  |   Kontakt

Depressioner

— er der en naturlig løsning?

Opbakning

Hænder oven på hinandenNetop fordi en depression som regel involverer træthed og manglende lyst til at foretage sig ret meget, er det ofte en kæmpe udfordring at gennemføre ændringer i levevaner – især omfattende ændringer.

Det kan derfor være vigtigt, at du får nok støtte og opbakning til at gennemføre punkterne under en naturlig løsning – ikke kun opbakning fra din læge/psykolog, men også fra en eller flere andre, der står dig nær.


Der er flere steder, du kan henvende dig, hvis du i særlige situationer har brug for ekstra rådgivning eller støtte.

DepressionsLinien er et tilbud til patienter og pårørende, der ønsker at tale med nogen, der forstår. Linjen er åben alle dage – undtagen lørdag – fra klokken 19 til 21 på telefonnummer: 3312 4774. Den er bemandet af frivillige, der selv har haft sygdommene helt tæt på, og som er villige til at lytte og udveksle erfaringer.

Landsforeningen SIND har bl.a. et Chatrum, hvor medlemmerne anonymt kan "tale" med hinanden, en brevkasse, hvor hjemmesidens brugere kan udveksle synspunkter, en side, hvor længere debatindlæg kan offentliggøres, en side med kontaktannoncer og en side med digte og noveller. Du kan også finde oplysninger om rådgivninger og psykiske sygdomme.

Psykatrifonden kan fx bruges, hvis du har brug for information og meninger om psykiske sygdomme eller, hvis du brug for en at tale med.
Telefon: 39 25 25 25.
Mandag - fredag kl. 11.00 - 23.00.
Lørdag, søndag og helligdage kl. 11.00 - 19.00

Livslinien kan bruges, hvis du er i krise eller har tanker om selvmord. Ring på 70 201 201. Åben alle ugens dage mellem 11-23.

Selvmordstanker er i de fleste tilfælde ikke udtryk for et ønske om at ville dø. Ofte handler det om, at en situation er blevet uoverskuelig eller gør for ondt. I sådanne situationer kan selvmord fremstå som den eneste løsning. 


Vær opmærksom på, at de fleste læger og andre, der rådgiver deprimerede eller deres pårørende, ikke er klar over i hvor stor udstrækning de ændringer beskrevet på denne hjemmeside, kan hjælpe ved depression. Det er også værd at bemærke, at nogle af de læger og andre, der rådgiver deprimerede om blandt andet medicin, direkte eller indirekte modtager penge fra medicinindustrien, og derfor kan have lidt for let ved at anbefale medicin som en god løsning.

Tilbage til start