Brugerbetingelser | Hvem er vi  |   Kontakt

Depressioner

— er der en naturlig løsning?

Få nok sol og lys

For lidt eller for dårligt lys, gør dig måske deprimeret

sol på strand Mangel på lys kan gøre nogle mennesker triste og sløve. Forskning i, hvordan lyset påvirker os, viser, at overraskende mange mennesker bliver triste, søvnige og sløve af vintermørket. I en del tilfælde vil tilstrækkeligt lys – især dagslys – forbedre humøret hos depressive mennesker.

Symptomerne på en vinterdepression kommer i løbet af sensommeren og efteråret. Tristhed, angst, koncentrationsbesvær, irritation og manglende interesse for sex er typiske tegn på depression. Men derudover er det karakteristisk, at disse personer sover længere end ellers, og deres appetit øges – som regel efter slik, kager o.l. eller efter fedtrige fødevarer. Derfor tager mange også på i vægt.

Først i løbet af marts, når solen får mere magt, begynder de at få det bedre.
Hvis du især bliver trist eller direkte deprimeret om efteråret og i løbet af vinteren, er dagslys sandsynligvis særlig vigtigt for dig.

Gå tidligt i seng og sørg for tilstrækkelig søvn. Det hjælper kroppen med at finde den døgnrytme, som er mest naturlig i vintermånederne.

Lys og solskin er meget vigtigt for mennesker, der lider under vinterdepressioner eller blot føler sig mere mismodige i den mørke tid.

Mangeltilstande og træthed om vinteren

Det er let at forveksle en vedvarende træthed eller udkørthed med nedtrykthed eller modløshed.

Ingen ved præcist, hvorfor nogle mennesker reagerer så stærkt på årstidernes skiften, at det ligefrem fremkalder depression. Men det har vist sig, at personer med vinterdepressioner har et større behov for søvn. Og mangel på søvn eller en forstyrret eller dårlig søvn er da også i særlig grad uheldigt for mennesker, der lider af depressioner.

Behovet for søvn i den mørke tid er generelt større end fx om sommeren. Forsøg at fjerne vintertrætheden med motion, tilstrækkeligt lys samt nok søvn og hvile.

Trætheden om vinteren kan også skyldes mangel på vitaminer eller andre vigtige stoffer, fordi mange spiser færre friske frugter og grøntsager om vinteren, og fordi det kan være svært at få nok D-vitamin om vinteren, da den bedste kilde er sol på kroppen.

Mange mennesker spiser langt mindre frugt og grønt i vinterhalvåret, hvilket også øger risikoen for at komme til at mangle en række vitaminer og andre vigtige stoffer.

Vinterdepressioner kan sandsynligvis lindres eller helt forsvinde, hvis du udsættes for kunstigt lys, der minder om solens (såkaldt lysterapi).

Almindeligvis anvendes specielle lysstofrør, som man sidder en meter fra i fx to timer dagligt i en uge eller to.

Hvad du kan gøre

Det bedste lys er naturligvis dagslyset. Om vinteren kan du gøre flere ting for at få mere lys. Her er nogle eksempler:

Tilbage til start