Brugerbetingelser | Hvem er vi  |   Kontakt

Depressioner

— er der en naturlig løsning?

Deprimeret?

Deprimeret kvindeJeg vil ikke på disse sider komme ind på de forskellige definitioner af og meninger om, hvad der er en depression, og hvad der ikke er.

Hvis du føler dig deprimeret, nedtrykt, trist eller modløs – mere eller oftere, end du bryder dig om – er disse sider skrevet for dig.

Du skal dog være opmærksom på, at en depression kan være en alvorlig sag, og hvis du tit eller næsten hele tiden føler dig nedtrykt, skal du først og fremmest søge hjælp hos din læge og gennemføre de ændringer, du læser om på disse sider, i samråd med din læge.

Lægen kan ikke måle en depression ved hjælp af undersøgelser, scanninger, blodprøver o.l. – men bestemmer ud fra det, du fortæller ham og hans egen vurdering, hvilken diagnose og evt. behandling, han mener er bedst.

Desværre ved de fleste læger og andre fagfolk endnu alt for lidt om, i hvor stor udstrækning en sund livsstil og evt. bedre livsbetingelser kan hjælpe deprimerede, og der er god grund til at være på vagt overfor ukritisk ordinering af medicin, som mange læger har for vane.

I de fleste tilfælde vil din læge acceptere, at du prøver at få det bedre ved at ændre dine kostvaner, motionsvaner, søvnvaner mv. uden at tage medicin, blot du selv er indstillet på det, og er klar til at yde en indsats.

Hvis du og din læge mener, at det er nødvendigt med medicin, så sørg alligevel for også at gennemføre de ændringer, som er beskrevet på disse sider – gerne og om nødvendigt med hjælp og opbakning fra din læge og andre.